ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation åbnede dørene for deres nye udstillingsbygning i dag, den 25 februar 2023.
Museet rummer udstilling i 3 etager og der er masser at se på. Museets område med post, tele og kommunikation spænder vidt, og der er en god balance i det viste materiale. Frimærker og postbefordring har sin del af det fremviste og findes i flere lokaler. I børnenes område kan der tegnes frimærker og der kan ekspederes post i postkontoret.
Postloven af 1851 var repræsenteret og også 4 R.B.S og 2 R.B.S frimærkerne, sidstnævnte endog sammen med den originale trykplade.
Der var et stort område omkring kommunikation i krise, hvor man kunne se postvæsenets nødfrimærker i helark og også trykpladen dertil. Der var også et større afsnit om censurering af post under krigen.
Det nye ENIGMA – museum er absolut et besøg værd.
v/Lars Peter Svendsen