Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling i

KJØBENHAVNS PHILATELIST KLUB
Onsdag d. 22. marts 2023, kl. 19:00
i KPK’s mødelokaler i Vartov, Farvergade 27, indgang B, St. Th. , 1463 København K.

I henhold til vedtægternes § 16 er dagsordenen som følger:

  1. Valg af dirigent.
  2. Beretning om det forløbne år
  3. Årsregnskab og status med påtegning af revisorerne
  4. Behandling af forslag, der er stillet af bestyrelsen og rettidigt indkomne forslag fra medlemmer.
    a) Der er ikke modtaget forslag fra medlemmer.
    b) Bestyrelsen forslår ændring af vedtægternes §6 og §15.
  5. Fastsættelse af medlemskontingent for det kommende år.
    Bestyrelsen foreslår at KPK’s andel af kontingentet forhøjes med 10 kr. for alle medlemsgrupper. 
Der er ikke kontingentstigning til DFF for A-medlemmer i 2023 og 2024.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer jfr. § 19
    a) Valg af kasserer for en 3-årig periode. Morten Pieper er på valg og er villig til genvalg.
    b) Valg af bestyrelsesmedlem or en 3-årig periode. Jacques Hermann er på valg og er villig til genvalg.
    c) Valg af bestyrelsesmedlem for en 3-årig periode. Michael Lerche Nielsen er på valg og er villig til genvalg.
  7. Valg af intern revisor suppleant for en 3-årig periode. Jørgen Puck er på valg og er villig til genvalg.
  8. Valg af ekstern revisor. Bestyrelsen foreslår genvalg af BHA Statsautoriseret Revision A/S
  9. Eventuelt

Beretning og regnskab er offentliggjort samtidig med denne indkaldelse.

Bestyrelsens ændringsforslag jf. indkaldelsens pkt 4b):

Ændring af §6 begrundes med, at tildeling af kontingentfrihed til de mange 50 års jubilarer klubben vil have i den næste årrække vil undergrave kontingentindtægterne og derved klubbens økonomi.
“§ 6 Ethvert medlem, der uafbrudt i 25, 40, 50, 60 og for hvert følgende 5 år har været medlem af klubben, tildeles klubbens hæderstegn med tilhørende diplom. Efter 50 års medlemskab er sådanne medlemmer kontingentfrie for så vidt angår klubkontingentdelen og modtager NFT vederlagsfrit.”
Ændres til
“§ 6 Ethvert medlem, der uafbrudt i 25, 40, 50, 60 og for hvert følgende 5 år har været medlem af klubben, tildeles klubbens hæderstegn med tilhørende diplom.

Ændringen træder i kraft for nye 50 års medlemskaber fra 2024.

Ændring af §15 er begrundet med ønske fra medlemmerne om mulighed for online deltagelse ved klubbens ordinære generalforsamling.
Bestyrelsen har ved gennemgang af §14, §15 og §16 vurderet, at fuld online deltagelse med taleret og stemmeret indeholder en række juridiske usikkerheder, og bestyrelsen har derfor besluttet at begrænse adgangen til online deltagelse til kun at indeholde deltagelse uden adgang til at tale og stemme.

Det foreslås derfor at ændre §15 til:
§ 15 Generalforsamlingen er klubbens øverste myndighed. Indvarslingen indeholdende dagsorden kan alene foretages af bestyrelsen enten gennem en af KPK’s publikationer, klubbens hjemmeside eller ved skriftlig meddelelse til medlemmerne. Referat af generalforsamlingen indføres i en af bestyrelsen autoriseret protokol og underskrives af dirigenten. Generalforsamlingen kan om fornødent vedtage, at referatet ikke må offentliggøres.
Medlemmer kan deltage online via klubbens online medie i generalforsamlingen uden adgang til at tale og stemme. Taleret og stemmeret kræver fysisk tilstedeværelse.

Indkaldelse til generalforsamling 2023 (95,36 KB)
Formandens beretning (152,58 KB)
REGNSKAB - RESULTATOPGØRELSE (138,48 KB)
REGNSKAB - BALANCE (122,92 KB)
Generalforsamling Referat 2023 (393,79 KB)