Studiegruppe, våbentype

Studiegruppen har nu eksisteret i 9 måneder og har i løbet af den forholdsvis korte tid produceret og samlet betydelig mængder oplysninger.
På vor hjemmeside www.vaabentypen.dk er for første gang offentliggjort Hennings Nielsens omfattende studier af 20 øre våbentype. Desuden tror vi, at vi nu har samlet al tilgængelig litteratur om dette emne på hjemmesiden.
 
Vi regner med i løbet af år 2010 at offentliggøre fire artikler om 10 øren afsluttende med en artikel om 3. udgave i NFT 4/2010. Al tilgængelig viden om denne værdi skulle dermed være publiceret.
 
For nyligt har vi oprettet et forum, hvor samlere kan stille spørgsmål og indsende skanninger af mærker med galvanofejl, som de er i tvivl om, eller som er hidtil ukende fejl. Vi vil gøre vores bedste for at besvare alle spørgsmål, ligesom alle nye indsendte galvanofejl vil blive registreret og offentliggjort.
 
Vor tanke med hjemmesiden er med åre at offentliggøre mest mulig viden om alle fri­mærkeudgivelser og alle helsager i våbentypen – danske så vel som D.V.I.
 
Vi er i øjeblikket 9 medlemmer, men vil gerne være flere. En forudsætning for at blive medlem af gruppen er, at man har adgang til nettet, da al vor kommunikation foregår pr. e-mail. Det er også en forudsætning, at man ønsker at deltage aktivt i gruppens arbejde.
 
Interesserede kan henvende sig til:
Bent Keith Hansen, Æblehaven 34, 3400 Hillerød. Telefon 48 26 22 33. E-mail bent.keith@tdcadsl.dk
Stephen Grøn, Hindhøjen 133, 8382 Hinnerup. Telefon 40 93 58 91. E-mail steph.zeze@gmail.com