9. september 2009 Post og Jernbanenettets udbygning i 1850erne. v/ Erling Berger.

 

Erling Berger øste beredvilligt at sin imponerende detailviden om jernbanenettes udbygning i 1800 tallet. EB fokuserede primært på udbygningen i det nuværende tyske område. En udbygning der havde afgørende betydning for postbefordringens udvikling.

En væsentlig hindring for udbygningen var frygten for at etablere faste forbindelser over f.eks Rhinen. Sådanne forbindelser ville gøre det nemmere for fjentlige styrker at rykke frem.

Rhinen er indtegnet med blåt på det viste kort. Den manglende faste forbindelse over floden, resulterede i at der opstod tvillinge byer placeret overfor hinanden på hver side af floden. Som eksempel nævnte EB Køln/Deutz. Hvor det i dag typisk er det ene bysamfund, der har udviklet sig på bekostning af det andet, som stort set er forsvundet ud af folks bevidsthed.

I takt med udbygningen af jernbanenettet øgedes brevhastigheden dramatisk.

EB oplyste at et gående bud gik ca 5 km i timen, det ridende bud kunne tilbagelægge 10 km i timen, dampskibet tilbagelagde 20 km i timen og med jernbanen kunne brevene tilbagelægge 40 km i timen. Svarende til en fordobling ved hvert nyudviklet befordringsmåde.

 

Indtil udbygningen var endelig tilendebragt måtte brevposten ofte omlades fra tog til rytter eller gående bud, for at "binde" jernbanestrækninger sammen.  

EB præsenteredeen række forsendelser og deres vej med et antal forskellige jernbaner. 

 

 

 

Det her viste brev er afsendt fra Amsterdam d. 30.08.1864 til Randers.

Brevet er befordret via Oberhausen, Hamburg og Aarhus. Da jernbanestrækningen imellem Rødekro og Aarhus ikke var etableret på daværende tidspunkt, måtte forsendelsen på denne strækning befordres med ridende bud.

Forsendelsen er påført "6" med rødkridt der er påført oveni "22". Der er her tale om en særlig krigstakst som blev opkrævet af Preussen, der medio 1864 havde besat Jylland.